Dansk version English version


Om os


Jørgen Mernild startede i 1974 sit auktionsfirma som et landsdækkende auktionshus. Samme år startede hans gode ven gennem mange år, Jens Erik Maarbjerg, med bopæl i Dragør, M&M Auktioner.

M&M Auktioner havde i mange år Sjælland som basisområde, mens Jørgen Mernild A/S havde Fyn og Jylland som sit. I 1985 og frem til år 2000 drev Jørgen Mernild sideløbende med sine danske aktiviteter et norsk auktionsfirma: Jørgen Mernilds Auktioner A/S i Oslo. Her – højt mod nord - nåede Jørgen Mernild i denne periode at afholde næsten 350 auktioner. I år 2000 blev de norske aktiviteter afhændet, og siden har Jørgen Mernild udelukkende koncentreret sig om sine auktioner i Danmark.

Såvel Maarbjerg som Mernild må siges at være velbefarne auktionsholdere, idet de begge har afholdt et pænt stykke over de 1000 auktioner.


Jørgen Mernild stammer fra Vestjylland – så langt mod havet som Harboøre. Her findes alt: Sand/hav/rå natur. Her formes man som et solidt naturfast menneske! Også Jørgen Mernild. Hans første uddannelse var af ren håndværksmæssig karakter. Derefter gymnasium og senere en HD i organisation og arbejdssociologi. Senere igen en kandidatgrad: Master of Arts, Og her starter det så for alvor.

Men kunstner er Jørgen Mernild også selv. Han har gennem mange år skabt unikke skulpturer, og fået dem udført i marmor, bronze, stål, eller en kombination af forskellige materialer. I 1978 foretog Jørgen Mernild sin første Kina rejse. Kun 2 år efter kulturrevolutionens ophør. Ikke nogen nem og enkelt færd. Men interessen for Fjerne Østen bed sig fast. I de efterfølgende år arbejdede Jørgen Mernild intenst på Østen - mest Kina - og fik gennem årene etableret faste og stabile forretningsrelationer. Den ene container efter den anden anløb dansk havn, fyldt op med kunst.


Gennem årene har han etableret et fast og stabilt samarbejde med flere velkendte kinesiske skulptører. F.eks. Zhou Jing, bosat i Wuhan. Yong Yu, bosat i Chendu. Zhang Aili, bosat i Guangzhou. Yang Bing Sheng, bosat i Fujian. Maggie Wu, bosat i Guangzhou. Wang JianMin, Yanzhi, Songtian alle tre bosat i Hebei Provinsen. Avid Wu, som står for den administrative og kunstneriske koordination. Alle uddannet fra nogle af Kinas mest kendte kunstakademier.



Jørgen Mernild sammen med
skulptør Yang Bing Sheng


Avid Wu,
administrativ og kunstnerisk koordinator.


Med venlig hilsen
Auktionsholder Jørgen Mernild. Jens Erik Maarbjerg
Cand rer.soc, HD


Jørgen Mernild A/S, Blangstedgårdsvej 1, 5220 Odense SØ - tlf. 4016 8140, fax 6615 2088, e-mail joergen@mernild.dk